tirsdag den 5. november 2013

Tæppe til våd hund

Da selv en lille hund kan blive ret beskidt, er det praktisk at have et sted den kan sidde,
indtil man kan tørre den. Da pæne tæpper til hunden koster en del, valgte jeg selv at lave et.

Det er lavet af to bademåtter fra Ikea, der kunne blive til fire tæpper, da min hund ikke er så
stor. Der blev dog kun til ét, da jeg måtte prøve mig lidt frem, og dermed mistede lidt i
processen.

Det færdige resultat synes jeg blev ret godt.


Jeg har fundet et billede af en pote via Google, og overført dette til tern, således at jeg
kunne lave udklippet rundt om "hårene" i tæppet. Poter og huller klippes efter samme mønster,
således at der også er til et tæppe i omvendte farver. Jeg klippede et hul af gangen og syede delen i, da det ellers var svært at få det syet pænt sammen. Den største potedel sammen med hullet den passer i ses her.


For at undgå at tæppet trævler når det sys sammen har jeg brugt Fray-Check rundt i kanten af
udklipningen på pote og hul. Det var herefter nemt at lægge poten ind i hullet og få det syet
sammen. Som det ses på billedet passer poten fint ind i hullet.


Da jeg har valgt at klippe måtten over i to, blev der også en kant der skulle have kantbånd,
så jeg fjernede den kant der var på måtten i forvejen og satte kantbånd på i matchende farve.

Den næste udfordring er nu at lære hunden at sætte sig på måtten og vente i stedet for i
lænestolen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar